Introduktion
Moxa er nu klar med en ny serie af Fiber til Ethernet konvertere, med support for PoE, Power Over Ethernet. Tilsluttes f.eks. et PoE kamera, spares ekstra kabling og man kan nøjes med én fælles forsyning. Ny smart funktion, IMC-P101 kan automatisk slukke strømmen til PoE enheden, enten kortvarigt som reset eller hvis PoE enheden ikke bruges i en periode (sparer effekt og øger levetiden). Standard eller udvidet temperaturområde.
Automatisk overvågning af tilsluttet PoE enhed
Aktiver denne funktion, hvis du ønsker IMC-P101 skal overvåge den tilsluttede PoE enhed. IMC-P101 sender konstant Ping kommandoer til PoE enheden, f.eks. et kamera, og svarer den ikke på tre efter hinanden sendte Ping kommandoer, afbryder IMC-P101 kortvarigt for strømmen til PoE enheden, som dermed bliver genstartet. Man kan vælge perioden mellem hver Ping kommando, og sættes den f.eks. til 10 sekunder, vil PoE enheden blive genstartet efter 30 sekunder uden svar (3x10 sekunder). En smart feature, som sikrer at PoE enheder ikke mistes på grund af en eller anden uforudset fejl.
Manuel reset af tilsluttet PoE enhed
I andre tilfælde kan man komme ud for, at man ønsker at genstarte PoE enheden, f.eks. hvis et eller andet er gået galt, og man ikke kan komme i kontakt med den. Log manulet ind på IMC-P101 media konverteren, og afbryd strømmen til PoE enheden, nemmere kan det ikke gøres.
Afbryd tilsluttet PoE enhed i faste perioder
I nogen applikationer behøver man ikke at have PoE enheden tændt hele tiden, og man kan derfor med fordel spare energi ved at slukke for enheden i disse perioder. Men i stedet for at investere i et tidsrelæ, kan man let sætte tiderne i IMC-P101 eneden, og den klarer reste. Og man kan senere ændre tiderne manuelt via nettet, hvor men med et tidsrelæ er tvunget til at tage ud til enheden og ændre tiderne.
Hvordan får jeg mere at vide?
Thiim A/S © 01/07-2011
|